Om Lunn+‎ > ‎

Etik

Lunn+ har en eksplicit etik for at synliggøre, hvad vores kunder og samarbejdspartnere kan forvente af os.
Lunn+ forpligter sig til at overholde nedenstående etiske regler:
  • At behandle alle personer, som vi kommer i kontakt med, med respekt og værdighed 
  • At respektere konfidentielle oplysninger fra såvel kunden som medarbejderen 
  • At respektere det gensidige forhold, der er mellem henholdsvis kunde og medarbejder, og at yde professionel og uvildig rådgivning til enhver part uden at kompromittere den anden part 
  • Kun at acceptere og påbegynde opgaver, som Lunn+ er kvalificeret til at udføre på baggrund af fuldt kendskab til situationen og de involverede procesmanageres professionelle kompetence 
  • At acceptere opgaver, der kan påbegyndes omgående. I modsat fald at give tydelig information om, hvornår den nye opgave kan påbegyndes. 
  • Kun at påbegynde en opgave efter skriftlig og bekræftet aftale mellem kunden og Lunn+ 
  • At holde kunden regelmæssigt underrettet om procesforløbet 
  • At holde os ajour med emner af faglig karakter, der kan bidrage til at holde os opdateret inden for vores område 
  • At præsentere vores kvalifikationer åbent, ærligt og nøgternt for de virksomheder, vi skaber forretninger med 
  • At vores annoncering udføres professionelt og i overensstemmelse med gældende love og regler for markedsføring og med en saglig fremstilling 
  • At vi i artikler og i interview med medierne udtrykker os med saglighed og diskretion således, at det giver en positiv afsmitning på medarbejdere, kunder og Lunn+ 
  • Kunders og/eller medarbejderes accept indhentes før enhver offentliggørelse af en konkret opgave.