MiniRådgivning
Består af tre individuelle samtaler mellem den opsagte og Lunn+. Forløbet finansieres af virksomheden.
Processens forløb
Processen er tilrettelagt med tre individuelle samtaler, hvor kandidaten mødes en time med sin personlige procesmanager. Samtalerne afholdes med 14 dages interval.
Målgruppe
Processen er målrettet medarbejdere - både funktionærer og timelønnede - uden ledelsesansvar i organisationer, der ved gruppeopsigelser ønsker at give de opsagte inspiration til deres fremtidige jobliv.
MidiRådgivning
Består af ugentlige møder i op til tre måneder mellem den opsagte og procesmanageren hos Lunn+. Forløbet finansieres af virksomheden.
Processens forløb
Den opsagte mødes ugentligt med sin personlige procesmanager. Processen er systematisk opbygget i en analysefase og en markedsføringsfase.
Til processen udleveres et omfattende dokumentationsmateriale, som er individuelt målrettet mod den enkelte kandidat.
Målgruppe
Opsagte medarbejdere, som har behov for nogle måneders støtte for at finde det rette job.
MaxiRådgivning
Her følges den opsagte til han/hun er i job - uanset tidsforbrug. Forløbet finansieres af virksomheden.
Processens forløb
Processen er struktureret på sammen måde som i MidiRådgivningen. I MaxiRådgivningen går vi mere i dybden i de forskellige faser for at sikre, at kandidaten vælger det rette job - og bliver i det! I processen er indarbejdet en garantiordning. Kontakt os for yderligere information.
Målgruppe
Processen er ideel for medarbejdere, som har været ansat i virksomheden gennem mange år, og som har behov for at blive fulgt til dørs i det næste job.
KombiRådgivning
Et forløb der specialdesignes i samråd med den opsigende virksomhed. Forløbet finansieres af virksomheden.
Processens forløb
Processen består af en kombination af individuelle samtaler og gruppearrangementer, som sammensættes til en effektiv helhed med varighed på op til 5 måneder. For eksempel kan en proces for otte medarbejdere typisk være sammensat af 2-5 gruppemøder og 4-10 individuelle møder.
Målgruppe
Processen er målrettet funktionærer inden for samme organisation i de tilfælde, hvor man ønsker en intensiv indsats kombineret med gruppens dynamik. |
|
|
|
|